LIGE NU:

Flere læger vælger fællespraksis

Det bliver mere populært for praktiserende læger at blive en del af et lægefællesskab, en såkaldt kompagniskabspraksis, frem for at drive solopraksis.

Når du skal til lægen er der større og større sandsynlighed for, at det bliver i i et lægehus med flere læger - en såkaldt kompagniskabspraksis. Flere praktiserende læger tilvælger nemlig den model frem for at drive solopraksis, hvor de er eneste læge om patienterne.

En ny undersøgelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) viser, at 74 procent af de nordjyske praktiserende læger, det svarer til tre fjerdedele, arbejder i en praksis med flere læger, en såkaldt kompagniskabspraksis.

Ifølge PLO er det en udvikling, der er sket gennem en længere årrække. For 40 år siden, i 1978, var halvdelen af de praktiserende læger solopraktiserende og halvdelen en del af et fællesskab. Siden har flere og flere søgt mod praksisfællesskaberne.

Det er typisk de yngre læger, der gerne vil ind i et praksisfællesskab.

- De unge vil gerne være et sted, hvor der er et socialt og fagligt fællesskab, og så vil de gerne have den fleksibilitet, der kan ligge i at være flere læger, så man ikke nødvendigvis skal arbejde 40-50 timer om ugen, som man ellers normalt gør som praktiserende læge, siger Sture Winsløw, som er en af fem læger hos Lægerne i Svenstrup.

I centrum af Aalborg driver Dennis Staahltoft sin solopraksis. Han har godt nok ansat en uddannelseslæge samt en sygeplejerske, men han er eneste læge om sine 2000 patienter.

- Det betyder meget for mig at kende mine patienter. Jeg ville være ked af at sidde i en praksis med fire-fem læger og 8000 patienter, for så ville jeg ikke føle, at jeg kendte dem godt nok og at de kendte mig, siger Dennis Staahltoft.

Der kan for patienteren være fordele og ulemper ved begge typer praksis. I en solopraksis kommer man altid ind til den samme læge. Til gengæld risikerer man, at lægen kan have lukket enkelte dage, ligesom sololægen også skal holde lidt sommerferie.

I et praksisfællesskab dækker lægerne typisk ind for hinanden i ferieperioder, så patienterne aldrig møder en lukket dør eller skal have tid i en anden praksis i ferieperioderne.

I sidste ende handler det nok om temperament.

- Jeg tror, at der er stor forskel på, hvad man som læge foretrækker og også hvad man som patient foretrækker, og derfor er det godt, at der er begge dele, siger Dennis Staahltoft.

Solo eller sammen?

 

291019 Natten til den 26. oktober skrabte ukendte gerningsmænd toppen af omkring 2.000 kvadratmeter fredet klit ved Sønder Stran

play Forsvarer vil have Hans Andersen frifundet: - Det er bare gammel havbund

Restaurant Tabu, Aalborg

Partier vil have "fjollet" bookingregel på restauranter og barer sløjfet

180421 ko, køer, køer på græs, øko

play Per lukkede køerne på græs: - Det er fantastisk at opleve

Dødfunden Hørby 1

Landsretten skal afgøre sag om 15-årigs død

291019 Natten til den 26. oktober skrabte ukendte gerningsmænd toppen af omkring 2.000 kvadratmeter fredet klit ved Sønder Stran

play Forsvarer vil have Hans Andersen frifundet: - Det er bare gammel havbund

Restaurant Tabu, Aalborg

Partier vil have "fjollet" bookingregel på restauranter og barer sløjfet

180421 ko, køer, køer på græs, øko

play Per lukkede køerne på græs: - Det er fantastisk at opleve

Til forsiden

Til forsiden