Flere studerende lover godt for nordjysk erhvervsliv

 Flere studerende lover godt for nordjysk erhvervsliv

DI Aalborg glæder sig over, at Aalborg Universitet har sat rekord med antallet af ansøgere under den koordinerede tilmelding.

Flere studerende
- Det ser ud til, at vi får mange nye studerende i Aalborg bl.a. inden for civilingeniørområdet samt medicin med industriel specialisering. Det lover godt for de nordjyske virksomheder, som i stigende grad efterspørger højtuddannede med erhvervsrettede kompetencer, siger formand for DI Aalborg, Peter Rindebæk.

Godt for nordjyske virksomheder
- Virksomhederne i Nordjylland lever i stigende grad af at skabe avancerede produkter og løsninger. Det forudsætter medarbejdere med et højt kompetenceniveau. Det kan komme vores virksomheder til gavn, at der kommer flere studerende på regionens universitet, siger Peter Rindebæk.


Seneste nyt

fra Nordjylland