Flere trafikuheld i tågen
Dette webklip tilhører TV2/Nord.
OPDATERET: Onsdag morgen fik Nordjyllands Politi anmeldelse om flere færdselsuheld på motorvej E45 i nordgående retning omkring Svenstrup. Omkring 10 biler var involveret.
Opdatering: Onsdag formiddag begyndte trafikken så småt at bevæge sig igen samtidig med at tågen lettede.
#E45 #Nordjyskemotorvej er nu genåbnet i mellem frakørsel 31 støvring og 29 Svenstrup. Kør forsigtigt.
— Vejdirektoratet Trafikinfo (@VDTrafikinfo) September 23, 2015
Holder helt stille. Lastbiler kørt sammen syd for Støvring N #nordjyskemotorvej #e45 pic.twitter.com/AEAuYQ8nLL
— Sofie Bock Troelsen (@sofiebock) September 23, 2015
Ved 09.30-tiden fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om endnu et uheld. Denne gang med muligt fastklemte. I seervideoen er politi og redning på vej til det senest uheld.
Årsagen til de første uheld er ifølge politiet formentlig den tætte tåge og manglende agtpågivenhed og afstand til forankørende.
- Uheldene har skabt store trafikale problemer og trafikanterne anmodes om tålmodighed og forsigtig kørsel indtil redning og politi har fået ryddet op, siger Bent Højgaard, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Der skete ingen alvorlig personskade ved uheldene.
Nordjyllands Politi ved endnu ikke, hvornår motorvejen åbner igen.