Flere værtshusslagsmål fylder detentionen

Berusede kamphaner holdt politiet beskæftiget.

I alt 11 personer måtte tilbringe natten i detentionen som følge af slagsmål i nattelivet i Aalborg og Frederikshavn. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, der videre fortæller, at tre af tilfældene fra Frederikshavn skete i forbindelse med Sindal Marked.

Ifølge vagtchefen var det i alle tilfælde gammeldags værtshusslagsmål, der fik politiet til at tage ud efter ballademagerne, som ikke alle var lige begejstrede over politiets ankomst.

Efter at have sovet rusen ud i detentionerne i Frederikshavn og Aalborg kan uromagerne nu se frem til en løsladelse, inden de vil blive sigtet for forskellige overtrædelser af ordensbekendtgørelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland