Flygtede fra alvorligt færdselsuheld
Foto: Jan Pedersen
En 22-årig mand kom i aftes syd for Hadsund slemt til skade, da en modkørende bil med høj hastighed kørte over i den forkerte vejbane og ramte den 22-åriges bil.
To personer stak af fra ulykkessted, mens ung mand lå fastklemt tilbage.
En 22-årig mand kom i aftes syd for Hadsund slemt til skade, da en modkørende bil med høj hastighed kørte over i den forkerte vejbane og ramte den 22-åriges bil. Føreren af bilen og en medpassager forsvandt efter ulykken til fods, mens den 22-årige lå fastklemt tilbage.
- Det er alvorligt, at man i sådan en situation kun tager vare på sig selv, når der er andre, der er fastklemt og kommet til skade, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Politi og redningsmandskab blev kaldt til ulykkesstedet, hvor den 22-årige måtte skæres fri. Han er med en brækket arm, et brækket ben og formegentlig kraniebrud nu indlagt på Aalborg Universitetshospital.
Politiet har ingen spor af de to passagerer, der stak af efter ulykken. Bilen, de kørte i, var på stjålne nummerplader.