Flyselskabet Cimber Sterling begæres konkurs, fordi ejerne ikke længere ønsker at understøtte selskabet.
Derfor blev alle Cimber Sterlings flyvninger er aflyst fra torsdag morgen. Cimber Sterling samarbejder med SAS i Aalborg Lufthavn - så de passagerer, der havde billet til Cimber-fly, er blevet booket om og kommer med SAS-fly i stedet. Det betyder dog forsinkelser for de rejsende.
- Det er rigtigt ærgerligt, dels fordi selskabet er en vigtig spiller i Aalborg Lufthavn og dels fordi selskabet er et dansk selskab med en lang historie, siger Rikke Mølgaard, salgs- og marketingsdirektør hos Aalborg Lufthavn.
Hun oplyser, at lufthavnsledelsen her til morgen nu vil diskutere fremtidige muligheder efter Cimber Sterling nu er gået konkurs.