Flyselskab trækker sig fra Aalborg-rute

Torsdag i uge 45 havde DAT sidste flyvning på ruten Aalborg-Stavanger.

Mangel på fly har tvunget Danish Air Transport (DAT) til at lukke ruten mellem Aalborg og Stavanger skriver CHECK-IN.dk.

- Vi har ingen flyvemaskine, der er egnet til at betjene ruten. Det er derfor vi lukker den ned. Det er en af de ruter, som jeg ikke ville tøve med at lave, hvis jeg havde en ledig flyvemaskine i den størrelse, siger administrerende direktør Jesper Rungholm fra DAT til CHECK-IN.dk

DAT har sat begge sine SAAB 340-fly til salg og har i øjeblikket gode købstilbud, der vil kunne sikre et overskud fra salg af flyene.

- Fremover vil vi kun komme til Aalborg Lufthavn på vegne af Norwegian, og der er ingen aktuelle planer om andre ruter til Aalborg, siger Jesper Rugholm.


Seneste nyt

fra Nordjylland