muted

Flystyrtet i Skagerrak:

Da Partnair Flight 394 forulykkede

I 1989 forulykker flyet Partnair Flight 394 lidt uden for Hirtshals. Flyet, der var på vej fra Oslo til Hamborg, havde 50 passagerer og fem besætningmedlemmer. Den dag i dag er flystyrtet stadig den værste luftfartskatastrofe i Danmark.

I Hirtshals er klokken 18, og Jacob J. Pedersen og familien skal netop til at sætte sig ved bordet for at fejre bryllupsdag. Men netop som de har sat sig, ringer telefonen. 

Jacob J. Pedersen, der på det tidspunkt er stationsleder af redningstjenesten i Hirtshals, får at vide, at et fly formentlig er forulykket ud for Hirtshals. 

- Så jeg slår alarm, husker han. 

På redningsstationen er Jan Godi en af de første til stede. Han er frivillig i redningstjenesten. 

- Da der kommer flere folk og stationslederen kommer derned, får vi at vide, at en flyvemaskine er blevet væk fra radarsystemet, men vi ved ikke hvor. Så vi venter i en rum tid indtil vi få besked om at sejle ud til en position 15 mil fra havnen. 

skagerrak
Foto: Candofilm

Til at starte med er der ikke rigtig nogen i redningstjenesten, der tror på, at et fly skulle være styrtet ned - og da ikke her i Hirtshals. 

- Den slags sker i Amerika og England, det sker bare ikke her, fortæller Jacob J. Pedersen om den skepsis han selv oplever den aften i 1989. 

muted

Lig popper op til overfladen

Redningfolkene sejler ud til positionen 15 kilometer ud for kysten. Til at starte med er der intet at se, men så begynder vandoverfladen at boble.

Selvom der er en smule skepsis at ane blandt redningsfolkene, tøver de ikke. De sejler ud til positionen med fuld fart. 

- Vi kunne ikke rigtig se noget. Først efter et kvarter kan vi se lidt bobler og lidt olie, der ligger på vandoverfladen, husker Jan Godi. 

Dernæst begynder små vragdele fra en flyvemaskine at dukke op til vandoverfladen. 

- Derefter begynder folk at komme op nede fra bunden af havet. De popper nærmest op. Pludselig er der døde mennesker - lig - over alt. Det kalder vi selvfølgelig ind på radioen. 

Fylder redningsbåd med flypassagerer

Redningsfolkene samler straks ligene op i båden. Mange af dem har ikke tøj på, fordi det er blæst af i styrtet, og de er derfor svære at hale op i båden. 

- Nogle må vi tage fat i håret af og andre har en livrem på, som vi kan få fat i. Det er ligesom at tage fat i en pose nødder... Knoglerne er jo blevet slået i stykker. Men huden er intakt, fortæller Jan Godi. 

De tager alle de mennesker op i båden, de kan. Da der er en 15-16 stykker må redningsfolkene stå på kanten af båden for at kunne have ligene i båden. 

Derefter sejler redningsfolkene i land. 

muted

Kaos på havnen

Et vigtigt samarbejde på havnen får redningsarbejdet til at glide nemmere, for der er travlt - også i auktionshallen, hvor ligene placeres.

På havnen er det gået stærkt, efter redningsfolkene over radioen kunne bekræfte flystyrtet og finde døde passagerer og besætningmedlemmer. Politiet og Falck er dukket op. Der går ikke længe, før havnedirektøren Erik Sondrup ringer Jacob J. Pedersen op. 

- Ret hurtigt bliver vi enige om, at vi flytter hele operationen over på havnekontoret. Falck, politi og redningsstation. Det er et virkelig godt samarbejde, siger han. 

Senere på aftenen dukker det tyske krigsskib Vera op. De skal hjælpe redningsfolkene med at få de døde passagerer i havn. 

- Vi skal sejle hen til siden af dem, og så tager de ligene fra vores båd, for på det tidspunkt må vi ikke sejle tilbage til land med ligene. Nu skal vi samle alle dem op vi kan, inde de begynder at synke, husker Jan Godi. 

Auktionshallen fyldes med passagerer

Ligene er kommet til overfladen på grund af den luft, de har haft i kroppen. Men når luften er løbet ud af dem, synker ligene ned til bunden, hvor de er svære at finde. Derfor gælder det om at arbejde hurtigt. 

- Vi er havn igen ved 22-tiden. Og på havnen samler de lig ind fra Vera og ind i auktionshallen, forklarer Jan. 

Menneskene fra Partnair Flight 394 ligger på bårer i auktionshallen, hvor retsmedicinere kan komme til. Ting som fingerringe og armbåndsure skal være med til at identificere den enkelte. 

- Når man er i gang med sådan et arbejde, tænker man ikke så meget over det. Så skal det bare gøres, siger Jacob J. Pedersen. 

Foruden de mange redningsfolk, politi og læger, er der også journalister til stede, der er villige til at kravle rundt på tagene for at få billeder. Det er derfor nødvendigt at sætte en afspærring op om hallen. 

muted

Arbejder 14 dage i træk

Redningsarbejdet er intenst og hårdt, og det står på i flere uger. Hver dag finder man nye vragdele, personlige ting eller lig.

Først ved i de tidlige morgentimer kan redningsholdet fra Hirtshals vende hjem og få et par timers søvn. Imens er et andet hold redningsfolk i gang. 

Det hårde arbejde med få timers søvn bliver kendetegnende for de næste 14 dage, mens redningsarbejdet står på. 

- Vi blev sendt hjem holdvis, så vi kunne sove tre-fire timer, og efter vi i to dage havde udført redningsarbejde på havet, begyndte vi at skulle køre langs stranden for at se, om der drev noget ind. Det er en hård periode, siger Jan Godi. 

I en hel uge er Jan Godi med til at køre langs stranden. Her finder de blandt andet en tegnebog, vragdele og lidt andre sager. 

vragdele 2
Foto: Candofilm

Ubåd skar passagerer fri fra sele 

I løbet af dagene kommer også et norsk fartøj til området. De vil undersøge havbunden for flere passagerer og til formålet har de en form for robotstyret ubåd. For at få den bedste succes er en lokal fisker fra området med på den norske båd, for han kender havbunden og området, der skal undersøges. 

På det tidspunkt har man fundet 31 personer. Man mangler altså stadig at finde 24 personer.  

- Da de kom ned til havbunden, var der stadig mange lig, der sad i flysæderne på bunden. Ubåden var udstyret med en klo, der kunne skære sikkerhedsselen op. Så hver gang en person kom op til overflade, sejlede vi fra Hirtshals og derud for at hente personen ind til land, så en retsmediciner kunne komme til, fortæller Jacob J. Pedersen. 

Det tog flere uger at få de sidste personer op fra havbunden, for det var kun et par stykker om dagen, man fik fri. 

muted

En barsk oplevelse for redningsfolk

Det var en voldsom oplevelse for de involverede redningsfolk at skulle samle passagerene fra Partnair Flight 394 op efter et styrt fra syv kilometers højde.

De mange vragdele som redningsarbejderne finder bliver enten sendt til skrot eller til Aalborg Lufthavn. Og det er ikke bare redningsarbejderne, der finder delene. Det gør også lokale fiskere, der får det med op i deres net. 

Imens begynder spekulationerne om, hvordan et fly kunne styrte ned. Men det bliver senere slået fast, at det er flyets generator, der er skruet fast med nogle bolte, der ikke var egnet til formålet, der er skyld i ulykken. For generatoren, der sad dårligt fast, må have raslet så meget, at det har skabt en flænge i haleroret. 

Den revne har formentlig suget folk ud af flyet, der på det tidspunkt var i syv kilometers højde. 

- Når man rammer vandoverfladen fra den højde, er det ligesom at lande på en betonklods. Vi havde nogle lig, der var slået i stykker. Hvor arme og ben var brækket bagover - men det var ikke mange, husker Jan Godi. 

Psykolog må hjælpe redningsfolk

Da redningsarbejdet lakker mod enden, indkaldes en psykolog for at tale med redningsfolkene. 

- Det var ikke lige appetitligt det hele, og der var redningsfolk, som havde det svært. Vi havde nogle stykker, som måtte stoppe bagefter, og det er fuldt forståeligt, siger Jacob J. Pedersen. 

I alt blev 50 personer fundet efter flystyrtet, og de fem sidste er aldrig blevet fundet. 

Se hele dokumentaren herunder. Husk, at du altid kan se vores programmer på tv2nord.dk/tv.