Flyt din hjertestarter

Lige nu sætter TV2/Nord fokus på at redde liv med hjertestartere i Nordjylland, og alle kan være med i kampen. For det handler om at få hjertestartere gjort offentligt tilgængelig.

Selv om antallet af hjertestartere i Nordjylland nærmest er eksploderet, så er alt for mange ikke tilgængelige uden for normal åbningstid.

- Det vil vi gerne være med til at lave om på i håbet om at være med til at redde liv, siger TV2/Nords direktør Mikael Justesen.

Derfor efterlyser vi nu virksomheder og institutioner med hjertestartere, der er klar på at flytte hjertestarteren udendørs, så alle altid kan få fat i den, når uheldet er ude.

- Det giver en falsk tryghed, at der er 1100 apparater rundt om på institutioner og private firmaer, hvis man alligevel ikke kan komme til dem, siger Mikael Justesen.

Tv-direktøren opfordrer nu alle virksomheder og institutioner til at henvende sig til TV2/Nord og fortælle, at man nu flytter hjertestarteren udenfor. Og så kvitterer TV2/Nord med at bringe nyheden med firma-navn i fjernsynet.

Send en mail til redaktion@tv2nord.dk


Seneste nyt

fra Nordjylland