De offentligt ansatte rasler med strejkesablen. FOA Aalborg har peget på hvilke faggrupper, der skal deltage i en eventuel konflikt.
Hver tiende FOA-medlem i Nordjylland skal nedlægge arbejdet, hvis de kommende overenskomstforhandlinger ender med en konflikt.
Det drejer sig om 87 pædagogmedhjælpere i Hjørring Kommune
I ældrecentrene vil 660 FOA-medlemmer nedlægge arbejdet. De er fordelt på Brønderslev, Thisted, Morsø og Hjørring kommuner.
I hjemmeplejen er i alt 1711 SOSU'er udset til at strejke i Frederikshavn, Mariager Fjord, Aalborg og Jammerbugt kommuner.
Derudover vil Aalborgs otte kommunale parkeringsvagter strejke i en eventuel konflikt.
De offentligt ansatte vil tidligst strejke fra den 1. april.