Fodbold: Kampen om Nordjylland

Fredag aften mødes AaB og Hobro for første gang i Superligaen.

TV2/Nords fodboldekspert Jeppe Curth var torsdag i studiet sammen med Hobros Mads Justesen og AaB's Kenneth Emil Petersen til en lille snak om superligakampen fredag aften.

Det er første gang, at de to nordjyske hold mødes i Superligaen.

- Vi glæder os helt vildt! Der er rigtig mange billetter ude, så der bliver knald på både inde på og udenfor banen, siger Kenneth Emil Petersen.

- Man kan lidt sige, at vi skal op imod storebror, siger Mads Justesen.

Begge spillere spår, at deres hold vinder aftenens kamp.

- AaB er jo Danmarksmester, men de kom ikke så godt fra start i Superligaen. Men jeg synes nu alligevel, at der har været lidt tendenser, der har vist, at de er på vej tilbage til noget, der ligner noget fra sidste sæson. De er ved at finde formen, så det bliver svært, men det gør også bare, at jeg glæder mig endnu mere, siger Mads Justesen.

- Vi har haft lidt problemer offensivt med at score mål, så nu har vi alle muligheder for at lave om på det, kvitterer Kenneth Emil Petersen med et smil.

Kampen spilles på Aalborg Stadion fredag aften klokken 18.30

Se torsdagens debat ovenfor.


Seneste nyt

fra Nordjylland