blind, cykel, gågade. Foto: Jesper Lange
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Folketinget sender millioner til kulturbro og cykelparkering

Foto: Jesper Lange

Aalborg Kommune har fået over en tredjedel af Folketingets pulje på 40 millioner kroner, der skal være med til at styrke forholdene for cyklister i landet.

Der er gode nyheder til cyklister, der i fremtiden skal færdes i og omkring Aalborg.

Folketinget har nemlig onsdag besluttet at afsætte 15 millioner kroner til Kulturbro Aalborg, mens der også er bevilliget 1,9 millioner kroner til cykelparkering ved kollektive knudepunkter i den nordjyske by.

- Det skal være nemmere at cykle i hele Danmark, og vi skal arbejde for at få flere til at hoppe på cyklen. Aftalen, vi lige har indgået, er en glædens dag for Aalborg og for alle dem, som hver dag træder i pedalerne, når de skal rundt i byen, siger Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse.

I alt var Folketingets pulje på omkring 40 millioner kroner, og puljen skal være med til at styrke forholdene for cyklister i hele landet.


Rangering af bryllupsgæster og en 'Nordjylland-special': Kondrups bryllup nærmer sig

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den gode stemning daler, da den store dag nærmer sig.

Emil Kongsgaard Kondrup vågner op med et smertefuldt bryst, som en god påmindelse om en vellykket polterabend.

Både han og Lisa Marie er ramt af tømmermænd, og brylluppet kommer nærmere, stærkt efterfulgt af diskussioner og trykket stemning.

Parret er i god tid med maden og får hele 16 dage før brylluppet bestilt den endelige bryllupsmenu. De er som så mange andre gange ikke kræsne, udover Lisa Maries eneste ønske.

- Bare flød det godt ind, siger hun som et ønske til desserten, da TV2 Nord følger forberedelserne til parrets bryllup i serien 'Kondrup på knæ'.

Er jeg gift med andre?

Modsat alt andet er Lisa Marie og Emil Kongsgaard Kondrup ude i god tid med ægteskabserklæringen. Her skal parret svare på, om de er nære familiemedlemmer, og det får Emil til at udbryde:

- Tror du, at det er en 'Nordjylland-special', vi har fået her?

Den gode stemning daler, om muligt, endnu mere, da den store dag nærmer sig. Emil kommer i tanke om, at der ikke er styr på tøjet endnu. Som om det ikke skulle være nok, opstår et problem med bordplanen. Gommen har nemlig besluttet sig for at rangere gæsterne på en skala fra 1-10 alt efter, hvor 'gode' de er ved et bord.

Se hvad det går ud på og meget mere i det nye afsnit af 'Kondrup på knæ' øverst i artiklen.


Ny opgørelse: Disse fornavne er mest almindelige i Nordjylland

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Anne er det mest udbredte kvindenavn i alle regioner, men blandt mandsnavne er der regionale forskelle.

Hedder du Anne eller Peter til fornavn, er der ret stor sandsynlighed for, at der er mindst en i din omgangskreds, der hedder det samme som dig.

De to navne er nemlig de mest udbredte fornavne i den danske befolkning, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Opgørelsen er baseret på tal fra 1. januar 2026, og her var der 45.727 personer i Danmark, der hed Peter, mens 43.004 hed Anne.

I Region Nordjylland er Anne også topscorer blandt kvinder, hvor 4419 personer bærer dette navn. Blandt mænd er navnet Jens mest udbredt. 5619 nordjyder hedder Jens, hvilket svarer til hele 19 ud af 1000.

Deler man befolkningen ind i aldersgrupper, er det andre grupper, der i årenes løb har været mest brugt.

Vil du se, hvor mange du deler navn med? Så kan du prøve Danmarks Statistiks værktøj 'Hvor mange hedder...?' her.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.