Den rekordvarme januar har fået naturen til at få utidige forårsfornemmelser, og både haveejere og naturvejledere spærrer øjnene op. Landmændene holder til gengæld vejret, for den varme januar kan nemlig være både godt og skidt for deres afgrøder.
Naturvejleder ved Aalborg Kommune Esben Buch mindes ikke at have set så mange forårstegn så tidligt som i år. I Lundby Krat syd for Gistrup har adskillige planter nærmest sprunget vinteren over.
- Jeg har set hasselblomster allerede i januar måned og blomstrende vorterod her i februar – og det sidste har jeg faktisk aldrig set før, siger Esben Buch.
Det er den rekordvarme januar, der har fået naturen til at tyvstarte. I Aars har familien Simonsen haft en rose stående i fuldt flor siden foråret.
- Vi har haft rosen i 10 år, og for første gang har den blomstret siden foråret sidste år, og den har overhovedet ikke været ude af blomst, siger Henning Simonsen.
I landbruget er den ekstra varme januar både en velsignelse og måske en forbandelse. Det kommer helt an på, hvordan resten af vinteren forløber.
- De rapsplanter, der blev sået sent, har haft glæde af den varme januar, for de er kommet godt i gang. Men de planter, der allerede groede godt i efteråret har fået skader af de enkelte nætter med frost. Når man har en unormal vinter med meget tidlig varme og pludselig vekslen mellem kulde og varme, så får vi den her vækst, der tænder og slukker hele tiden og det er rigtig hårdt for planterne, siger Christian Nørgaard, planteavlskonsulent, LandboNord.
Foreløbigt har den ekstra varme betydet fuldt spisekammer i naturen, og det kan både ses og høres i Lundby Krat:
- Rådyrene har haft travl med at nippe af de mange blomster fra vorterod, og fuglene har let ved at finde føde, så mange flere individer overlever end normalt. Til gengæld er naturens egen regulerende evne sat ud af drift. Normalt tager frosten toppen af bestandene, og det betyder eksempelvis at mus og rotter kan formere sig hele året. På den måde har vi manglet en vinter, siger Esben Buch.
Haveejer Henning Simonsen havde også foretrukket lidt kulde og frost, men det er ren nostalgi.
- Jeg savner vinteren, og det er lidt ærgerligt, hvis det er rigtigt, at det skyldes klimaforandringer, som alt tyder på. Det kunne være rart med lidt sne, siger Henning Simonsen.
For landmændene må der også gerne komme både frost og sne - bare det først bliver til næste vinter. Lige nu krydser de fingre for, at varmen holder:
- Det værste der kan ske nu er, at det bliver meget koldt i en periode på et par uger eller mere. Det vil være utroligt ødelæggende for de afgrøder der gror for fuld kraft lige nu, siger Christian Nørgaard fra LandboNord.