De største af trawlerne i Hirtshals har købt fiskekvoter op for flere milliarder kroner. Det møder nu kritik. Rederne bliver kaldt for kvotebaroner, der smadrer de små fiskesamfund, lyder det. Kritikken er helt forfejlet, siger en af de såkaldte kvotebaroner.
Hirtshals-fiskefartøjet HG 264 "Ruth" er en kæmpestor notbåd og trawler. Et hypermoderne 69 meter langt industriskib, som lander enorme mængder fisk, fordi man har købt kvoter for mange millioner kroner. Rederen, færingen Gullak Madsen, er en af de som Morgenavisen Jylland Posten tirsdag kalder for "kvotebaroner".
- Jeg er ligeglad med, hvad jeg bliver kaldt. Jeg er fisker, og har været det siden jeg var 14 år gammel, siger Gullak Madsen til TV2/NORD.
I 2003 blev fiskekvoter gjort til en handelsvare, som man kan købe og sælge. Det har "Ruth" udnyttet. Nu kan hun fange omkring 10 gange så mange fisk af fem forskellige arter, som de fra staten tildelte kvoter.
- De gamle regler betød, at ingen kunne leve af fiskeri, og at fartøjerne blev alt for små. Hvis vi skal klare os i konkurrencen med de øvrige trawlere i Nordatlanten, skal skibene og kvoterne være store. Kritikken er helt forfejlet, for vi har kun købt kvoter fra skrantende mellemstore industrifartøjer, og ikke de blå kuttere, siger Gullak Madsen.
Lige nu er "Ruth" fyldt op med kvoter, der har en værdi af knap en 1 milliard kroner. 972 millioner kroner. Danmarks næstdyreste fiskefartøj. Det dyreste, HG 233 "Isafold", er også fra Hirtshals.
Udviklingen med færre og større fiskefartøjer, bekymrer Bent Rulle, der er en tidligere formand i Danmarks Fiskeriforening. Også Venstres fiskeriordfører, Jens Kirk er skeptisk over udviklingen.
- I 2003 var der for få fisk til for mange fiskere. Men måske skal vi have lavet en stopklods for hvor mange kvoter et fartøj må købe. Det vil jeg nu diskutere med fødevareministeren, siger Jens Kirk.
Ruths omsætning var sidste år på over 100 millioner kroner. I fjor var Hirtshals-trawleren på havet 320 dage.
