06:05

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

1 af 2

Formand: - Hjallerup skal være hesteby #1

Et rekordstort overskud fra Hjallerup Marked betyder, at der nu investeres i et internationalt ridestadion.

Et overskud på 3,7 millioner får nu Hjallerup marked til at investere i et ridestadion i international klasse.

- Heste er sjælen i Hjallerup. Derfor skal vi også være hesteby nummer et i Danmark, siger Dennis Kvesel, der er formand for Hjallerup Marked.

Investeringen bliver på 1,6 millioner kroner. De 400.000 kommer fra årets rekordoverskud, og så optager markedet et lån på 1,2 millioner. Det hele for at lokke hesteeliten til Hjallerup.

- Vi skal følge med. Vi skal i superligaen. Også internationalt, siger Dennis Kvesel.

Det er Hjallerup Rideklub der kommer til at drive det nye udendørs ridestadion. Udover pengene fra Hjallerup Marked støtter Brønderslev Kommune også projektet økonomisk.


Det er på denne plads i Hjallerup, man i fremtiden vil kunne finde et ridestadion i internationalklasse