Formanden for varmestuen i Frederikshavn truet på livet

 Formanden for varmestuen i Frederikshavn truet på livet

Leif Andersen vælger at trække sig, mens Frederikshavn Kommune kæmper for at projektet ned alkoholikerne kan køre videre.

En trussel om at blive skudt har fået formanden for Varmestuien i Frederikshavn til øjeblikkeligt at trække sig,

- Jeg blev beskyldt for at sælge hash i varmestuen, og manden der ringede til mig truede med, at han ville skyde mig, siger Leif Andersen.

- Jeg sælger ikke hash, men det at jeg bliver beskyldt for det, er til skade for varmestuen. Derfor er det bedst, at jeg trækker mig.

- Folk der kommer med den slags trusler skal ikke have lov til at lukke varmestuen, som er et succes-projekt, siger borgmester Erik Sørensen, Frederikshavn.

- Leif har været drivkraften, men jeg er overbevist om, at han har folk i sin bestyrelse, som er klar til at tage en tørn.

Det er helt sikkert, at vi fra kommunens side vil bakke op omkring en ny formand og den selvstyrende bestyrelse. De løser opgaven flot.

Bestyrelsen har konstitueret Simon Andersen som formand.

Den alvorlige trussel på livet mod Leif Andersen er meldt til Nordjyllands Politi i Frederikshavn, som efterforsker sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland