Forsker: Unikt at arbejdere investerer i landbrug
En ny banebrydende forslag betyder, at Danish Crown ansatte går ned i løn - og sikrer sig mod fyringer.
At slagteriarbejdere går ned i løn for at investere i stalde er næppe en model, der gentages i andre brancher.
Går slagteriarbejderne hos Danish Crown ned i løn og i stedet investerer pengene i dansk svineproduktion for at redde deres arbejdspladser, så er det en helt unik løsning, ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
- Jeg har aldrig ikke set noget lignende. Det er utroligt kreativt og innovativt, når alle de vigtigste parter på området går sammen om det her i et hidtil uset sammenhold, siger Ibsen og fortsætter:
- Samtidig er det jo bundet op på garantier og planer om et juridisk bindende selskab. Bliver pengene ikke investeret, så falder projektet jo til jorden.
Samlet skal aftalen sammen med landmændenes bidrag og ekstern finansiering fra banker og pengeinstitutter øge investeringerne i danske staldanlæg med tre milliarder kroner.
Alene den økonomiske tyngde i aftalen adskiller den fra andre danske aftaler om lønnedgang.
- I andre brancher har det handlet om at presse de ansatte benhårdt, så de med pistolen for panden accepterede truslen om, at går I ikke med, så lukker vi.
- Der har man bare måtte aflevere pengene uden garantier for, at der ikke kom fyringer, hvad der jo også ofte er kommet efterfølgende, siger Flemming Ibsen.
De større perspektiver vil formentlig få de ansatte til at sige ja, mener han. Også fordi omkostningerne trods alt kun er på 200-250 kroner efter skat om måneden det første år og derefter mindre.
- Hvis jeg gerne ville beholde mit job på langt sigt og være med til at redde slagteribranchen, så ville jeg også slå til, siger han.
Til gengæld forventer arbejdsmarkedsforskeren ikke at se samme model i andre brancher.
- Det her er jo et storskalaprojekt i en branche præget af få store aktører. Generelt er vi jo i Danmark befolket af små og mellemstore virksomheder, hvor man nok i stedet vil køre efter en mere traditionel løntilbageholdendehedsmodel.