Forskningens Døgn i Aalborg

Der er mulighed for akademisk familieudflugt fredag til lørdag, når AAU afholder Forskningens Døgn i Nordjylland.

Fredag til lørdag er det Forskningens Døgn i Danmark. I Region Nordjylland er det Aalborg Universitet, der står for arrangementet. Døgnet starter fredag klokken 15 og løber til lørdag klokken 15.
Dog kan man tyvstarte på Nordjyllands Kunstmuseum med "Thorbjørn Laustsens Visuelle Datasystemer" - en kunstudstilling, der balancerer mellem kunst, teknologi og videnskab.

Det først arrangement ved Forskningens Døgn, som Aalborg Universitet giver mulighed for at prøve de nyeste computerspil og høre om udviklingen af dem. Herefter går det slag i slag om fredagen på udvalgte centrale steder i Aalborg. Her kan man blandt andet opleve kemishow, fysikshow eller få lavet en konditest.

Lørdagens aktiviteter vil primært foregå på Aalborg Universitet på Sohngårdsholmsvej og på NOVI på Niels Jernes Vej. Denne dag er der mulighed for at prøve virtual reality, musikterapi og bygge spaghettitårne.

Alle aktiviteterne er gratis, og der vil også være konkurrencer med præmier

Se" target="_blank">http://www.aalborgkommune.dk/Borgerportal/Information/Forskningens+Doegn/Program.htm">Se hele programmet her


Seneste nyt

fra Nordjylland