Forsøg mod pjæk

Forældrene modtager en sms, hvis deres børn ikke kommer i skole. 10. Klasse i Hobro kører i øjeblikket et forsøg, for at komme pjæk til livs. Og det virker.

Sms mod pjæk
10. klasse i Hobro bruger nutidens fornemste kommunikationsmiddel, i et forsøg på at komme pjæk i folkeskolen til livs.

Forældrene får besked
Forældrene til de børn, som ikke kommer i skole, modtager en sms med besked om, at "lille Peter" ikke er i skole i dag. Det skriver P4 Nordjylland.

Og det virker
Skolen har konstateret mindre pjækkeri efter at forsøget blev sat i værk, og skoleleder Thorbjørn Fink Ebbesen siger:

- Vi er kommet af med klatfraværet. Det er den type fravær, hvor eleven smutter klokken 12, eller møder for sent om morgenen, siger han.

Fem sms'er
Det bliver til omkring fem sms'er dagligt.
Forsøget stopper til sommer.


Seneste nyt

fra Nordjylland