Første dag i narkosag er ovre

En af landets største narkosager er tirsdag gået i gang ved retten i Hjørring. Alle fire tiltalte nægter sig skyldige.

Fire nordmænd er tiltalt i den groveste narkoparagraf for at have forsøgt at komme i besiddelse af store mængder af stoffet GBL, der kan bruges til at fremstille narkotika og har den samme virkning som flydende fantasy ved indtagelse. Retssagen der varer flere dage begyndte tirsdag i Retten i Hjørring.

På sagens første dag skulle de fire tiltaltes forklaringer høres. Alle fire nægtede sig med det samme skyldige.

Den ene af de tiltaltes forsvarsadvokat mener, at der overhovedet ikke er nogen sag.

- Der her stof. Det er et helt lovligt stof, og når det er det, så kan han ikke straffen. I anden rækker er der så meget usikkerhed omkring, hvordan man i Danmark håndterer stoffet GBL, at der ikke er et klart fornødent grundlag til at straffe ham, siger forsvarsadvokat Christian Andersen og fortsætter:

- Det kan laves om til euforiserende stoffer, men det fjerner ikke fokus fra, at det stof man rent faktisk er blevet taget med. Det er dybest set bare et sæbeprodukt.

De fire tiltalte har endnu ikke givet nogen forklaring på, hvad de skulle bruge stoffet til.

Sagen fortsætter igen onsdag i Retten i Hjørring.


Seneste nyt

fra Nordjylland