Første danske mesterskab til damedouble

I damedouble-finalen ved DM i Vejen havde Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen muligheden for at vinde deres første danske mesterskab sammen.

Det begyndte planmæssigt for de første-seedede nordjyder, der vandt første sæt komfortabelt med 21-11 over Line Kruse og Marie Røpke fra Gentofte.

Men i anden sæt fik modstanderne bedre fat og tvang til sidst de nordjyske favoritter ud i et tredje sæt, for første gang i turneringen. I sidste sæt viste Kamillas Rytter Juhl og Christinna Pedersen sig dog som de stærkeste og efter 55 minutters spil sikrede de sig sejren med 21-10.

Og Christinna Pedersen vandt faktisk også guld i mixed-double sammen med makkeren Rasmus Bonde.


Seneste nyt

fra Nordjylland