Første hjerte- og lungehospice på vej

 Første hjerte- og lungehospice på vej

Danmarks første hospice for patienter med hjerte- og lungesygdom er på vej ved Mariager Fjord. Seks institutioner vil i samarbejde udvikle et rehabiliteringscenter kombineret med et hospice til brug i 2009.

Danske hospicer bruges især af kræftpatienter.
Initiativtagerne bag det nye hospice mener, at en stor gruppe hjerte- og lungepatienter derfor i dag får ringe eller ingen hjælp i livets sidste faser på grund af manglende viden om pleje og behandling.

Det nye rehabiliteringscenter og hospice skal være et
landsdækkende tilbud med enestuer til 20 patienter og et dagafsnit for hjerte- og lungepatienter, der har brug for rehabilitering. Dertil kommer bl.a. et sengeafsnit og dagcenter for alvorligt syge og døende patienter.
Mellem 50.000 og 100.000 patienter lever i dag med
uhelbredeligt hjertesvigt. Tallet ventes at stige de kommende år.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland