Fortrøstnings- fulde i Frederikshavn

Træner Henrik Christiansen tror fortsat på samlet sejr i semifinaleserien mod SønderjyskE trods nederlaget hjemme søndag eftermiddag.

Ishockeyspillerne fra Frederikshavn White Hawks skuffede fælt hjemme i den anden semifinale mod SønderjyskE ved at tabe med 1-4. Dermed er stillingen 1-1 i serien der spilles bedst af syv kampe.
 
-Vi kommer godt fra start og foran, men giver dem så to billige mål. Og når vi ikke udnytter de chancer, vi trods alt kommer frem til, så kan vi ikke forvente at vinde denne slags kampe, siger træner Henrik Christiansen til TV2/Nord.
 
Tredje kamp mellem de to hold spilles tirsdag aften i Vojens.
 
På trods af ydmygelsen på hjemmebane, så er vendelboerne langtfra færdige i serien.
 
-Vi har så mange chancer, men vi udnytter dem ikke. Når vi kommer derned (Vojens red.), så vil de komme med 110 i timen, hvilket passer os fint. Vi kan spille en kontrolleret offensiv, men det kræver stadig, at vi kan udnytte vores chancer, siger Henrik Christiansen.
 
Søndagens kamp i Frederikshavn trak i øvrigt kun skuffende 1385 tilskuere.


Seneste nyt

fra Nordjylland