Fortsat håb om kiksefabrik i Hjørring

 Fortsat håb om kiksefabrik i Hjørring

Bureaukratiske a-kasse regler har siden april forhindret to tidligere Kelsen-Bisca ansatte i Hjørring i at arbejde videre med etableringen af en kiksefabrik i Hjørring, men de to giver ikke op endnu.

Lene Andersen klagede sin nød til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (Venstre), men her var der ingen hjælp at hente. A-kassereglerne forhindrer de to kvinder i at arbejde videre med projektet, mens de er på dagpenge.

- Nu sender vi en klage til Arbejdsdirektoratet. Vi skal have fundet en løsning på problemet, så vi håber, at vi kan arbejde på projektet og så skrive de timer vi bruger på dagpengekortet, så vi bliver trukket i dagpenge. Vi kan ikke forstå, at det ikke kan lade sig gøre, siger Lene Andersen.

Hvis ikke afgørelsen falder ud til de to kvinders fordel, så kan løsning blive, at en af dem kaster sig ud i iværksætteriet.

- Vi har investeret 200.000 kroner i projektet allerede, så det skal ikke bare smuldre, siger Lene Andersen.


Seneste nyt

fra Nordjylland