Strejken på IPA Beslagfabrik i Nibe fortsætter i dag
De 130 fabriksarbejdere besluttede nemlig i morges at fortsætte den arbejdsnedlæggelse, der begyndte i fredags. De strejkende er utilfredse med forflyttelsen af deres fællestillidsmand, som er blevet flyttet fra udviklingsafdelingen til et mindre attraktivt job som akkord-svejser.