Fortuna får amerikansk forstærkning
Foto: Pressefoto
Nordjyderne har skrevet en etårig kontrakt med amerikansk midtbanespiller.
26-årige Janelle Cordia skifter Åland i Finland ud med nordjyske Hjørring. Hun har skrevet under på en etårig kontrakt med Fortuna Hjørring.
- Janelle er hurtig og god med begge ben. Hun er teknisk dygtig - og kan gå direkte ind på vores midtbane. Vi så under vores Champions League-kamp mod Tyresö, hvor sårbare vi var, da Sofie Junge blev skadet. Derfor har vi længe ledt efter en profil, der kan styrke og forbedre vores spil centralt, siger Fortunas cheftræner Brian Sørensen, der samtidig glæder sig over, at han nu får konkurrence på alle pladser i truppen, siger holdets træner Brian Sørensen i en pressemeddelelse.
- Vi så Janelle under den finske turnering vi spillede i februar. Her var hun anfører for Åland, og uden sammenligning holdets allerbedste. Hun har i den her sæson været med til at gøre Åland til finsk mester, fortsætter Brian Sørensen.