Fortuna Hjørring får dansk træner i dag

Fortuna Hjørring holder pressemøde i eftermiddag. Her vil den ambitiøse kvindeklub, præsentere en ny cheftræner.

I øjeblikket er det nordmanden Odd Einar Fossum, der er i spidsen for Fortuna Hjørring.

Ifølge DR Nordjylland bliver den nye træner en dansker.
Fortuna Hjørring er som altid, med i toppen af dansk kvindefodbold, men har de senere år fået stærk modstand fra Brøndby.

Senest i weekenden, hvor de to hold tørnede sammen på Brøndby stadion. Her vandt Brøndby fortjent 1-0.

Næste kamp for Fortuna Hjørring, er på onsdag, hvor Skovbakken kommer besøg. Kampen er en pokalkamp.
Vinderen af den kamp, skal møde Brøndby.


Seneste nyt

fra Nordjylland