Fortuna-keeper indlagt efter sammenstød
Foto: Michael Schmidt Thomsen
Fortuna Hjørrings målvogter Marie Christensen er indlagt på ubestemt tid på neurologisk afdeling efter et sammenstød under en kamp.
Et sammenstød med en anden spiller under en kamp mellem Fortuna Hjørring og KoldingQ har fået alvorlige konsekvenser for Fortuna Hjørrings målvogter Maria Christensen. Hun fik under kampen et knæ i panden og var kortvarigt bevidstløs. Nu er hun indlagt på neurologisk afdeling i Aalborg.
Det skriver TV2 Sport.
Der er endnu ikke kommet en diagnose af de skader, den 19-årige Maria Christensen pådrog sig i sammenstødet.
- Der er heldigvis lidt bedring hver dag, men hun har det ikke godt. Hun har nogle ret voldsomme tics i hovedet og nerverne er påvirket, så overkroppen trækker til højre og underkroppen vil til venstre, fortæller Fortuna Hjørrings træner Brian Sørensen til TV 2 SPORT.
Det er endnu usikkert, hvornår hun er klar til at vende tilbage til banen.