Fortuna kørte Kolding over

Fortuna Hjørring vandt søndag eftermiddag 5-0 over Kolding Q i Ligaen.

Det blev aldrig spændende på Hjørring stadion i dag. Fortuna Hjørring vandt overlegent over Kolding Q. Nordjyderne dominerede hele kampen, og Fortunas Megan Manthey leverede hattrick. De to andre mål blev sat ind af Janne Madsen og Lisa-Marie Woods.

Fortuna Hjørring ligger nu i toppen af tabellen i Ligaen, hvor holdet pointmæssigt nærmer sig Brøndby og en topplacering.

På torsdag skal Fortuna spille returkamp i Champions League mod Göteborg FC.  Forud for kampen er nordjyderne pressede, efter Göteborg FC i onsdags vandt holdenes første opgør 1-0 på Hjørring stadion.

- Vi spillede godt mod Kolding i dag, men vi skal endnu et niveau op, hvis vi skal have en chance i Göteborg på torsdag, siger Line S. Jensen fra Fortuna Hjørring.

Champions Leaguekampen spilles torsdag kl. 19.


Seneste nyt

fra Nordjylland