Fortuna tabte pokalfinalen

 Fortuna tabte pokalfinalen

Fortuna Hjørring kunne ikke forsvare pokaltitlen. De danske mestre fra Brøndby vandt pokalfinalen i Parken med 2-1 efter straffesparkskonkurrence.

Der skulle en straffesparkskonkurrence til, før kvinderne fra Brøndby søndag vandt pokalfinalen i fodbold over Fortuna Hjørring med 2-1. Brøndbys målmand Tine Cederkvist blev den store helt, da hun snuppede fire ud af fem straffespark.

- Det var ikke så skidt. Jeg kender nogle af pigerne, så fik jeg fik læst dem godt, og det er dejligt at vinde, sagde Tine Cederkvist efter kampen til TV2/Sport.

Selvom det var på papiret var et opgør mellem Danmarks to bedste kvindehold, så det nationale stadion noget tom ud, men det forhindrede ikke Fortuna Hjørring, de forsvarende pokalmestre, og Brøndby i at give hinanden en velspillet finalekamp, hvor begge hold havde chancer til at afgøre kampen i den ordinære spilletid.

Afslutningerne var dog alt for uskarpe, og derfor måtte de to hold efter 90 målløse minutter ud i en nervepirrende straffesparkskonkurrence.

Det var Brøndbys tredje pokalsejr.


Seneste nyt

fra Nordjylland