Fortuna til kvartfinale i København

Taastrup bliver næste udfordring for Fortuna Hjørring i pokalturneringen.

I kvindernes pokalturnering, 3F Cup'en, har lodtrækningen sendt Fortuna Hjørring på en lang udebanetur, når der sidst på måneden skal spilles kvartfinaler. Fortuna møder ligakollegerne fra Taastrup på udebane.

De nordjyske fodboldkvinder spillede sig i kvartfinalen med en sejr på 8-1 over Team Viborg. Og der burde være særdeles gode muligheder for at slå Taastrup og dermed blive semifinaleklar.

Eneste tilbageværende hold, som ikke til daglig spiller i 3F Ligaen, er 1. divisionsmandskabet fra Vejlby. Men de bliver formentlig slået ud

i lokalopgøret mod Skovbakken. Vinderen af det opgør møder Brøndby i kvartfinalen.

Kvartfinalerne skal spilles 29. august, og så ligger pokalturneringen ellers stille indtil foråret, hvor semifinalerne skal spilles.


Seneste nyt

fra Nordjylland