Fra kirke til Læsø Kur & Helse
Kun kirketårnet står tilbage, når Vesterø Havnekirke ombygges til Læsø Kur & Helse. Det er Læsøs naturlige saltforekomster, der danner rammen om etableringen af det nye behandlings- og kur center. Når det står færdigt, vil Læsø.Kur & Helse være en af de f
Bevarer kernesymbolet i kirkens arkitektur
Den netop afsluttede totalentreprisekonkurrence blev vundet af arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, entreprenørfirmaet Trigon og ingeniørfirmaet COWI A/S. Deres projekt viser, at det er muligt at bevare kernesymbolet i kirkens arkitektur - og alligevel fuldstændig gentænke bygningens form og anvendelse, lyder det i en pressemeddelelse fra Realdania, der støtter projektet økonomisk..
- Friis og Moltkes konkurrenceforslag er utroligt vellykket i balancen mellem respekten for Vesterø Havnekirke - som symbol - og den helt nye fremadrettede funktion som kur og helsecenter. Kirketårnet fra Havnekirken, der er en traditionel kirke fra 1950'erne, overlever som vartegn og pejlemærke i byen, men vil indgå i en helt anden funktionel og arkitektonisk sammenhæng. Jeg ser frem til at se det færdige resultat, siger direktør Hans Peter Svendler fra Realdania.
I pagt med historien og naturen
Vindertemaet er gået ubundet til opgaven med at gentænke kirkens arkitektur. Mens tårnet også i fremtiden vil stå som et vartegn ved indsejlingen til Læsø, vil resten af kirkebygningen være erstattet med en ny underkrop, der bugter sig som et stiliseret klitlandskab. De nye fysiske rammer er derved med til at placere Læsø Kur & Helse i pagt både med historien og naturen.
- Vinderprojektet indfrier fuldt ud de forventninger jeg har haft. Den spændende bygning med saltbadene og de andre kurfaciliteter vil blive et stort aktiv for Læsøs erhvervsudvikling. Kirken har ikke begrænset, men løftet den nye bygning - den har fået karakter, historie og rødder. Det er lykkedes Friis & Moltke at placere bygningen i nutiden med udsigt til både fortiden og fremtiden, siger Læsøs borgmester Olav Juul Gaarn Larsen.