Fredelige festivaler

De netop overståede festivaler i Nibe og Skagen forløb uden særligt stor dramtik, melder politiet.

Ganske vist har der været gang i den i Skalskoven i Nibe, men i politiets døgnrapporter er det knapt til at se, at den fire dage lange festival netop er overstået.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen beretter om en stille festival, hvor 18 personer er sigtet for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, to personer er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og så er der skrevet en enkelt voldssag og en person måtte tilbringe en nat i detentionen.

Den lidt mindre, men ligeledes fire dage lange, Skagen Festival er forløbet helt uden ballade melder vagtchefen.


Seneste nyt

fra Nordjylland