Frederikshavn: Det er os bag Norskov
Foto: TV2 Nord
Frederikshavn vil nu brande sig på, at være den rigtige by bag den opdigtede by "Norskov" i TV 2 nye krimisatsning af samme navn.
TV 2s nye politidrama 'Norskov' udspiller sig i en industriby i det nordlige Danmark lige der, hvor Frederikshavn ligger. Når serien ruller over skærmen fra på mandag, skal hele Danmark vide, at Frederikshavn er byen bag Norskov. Det er målet for et lokalt initiativ, som en række virksomheder står bag.
Frederikshavn - byen bag Norskov. De ord vil møde landets tv-seere og facebookbrugere fra i dag, når de ser trailere for Norskov i tv eller går ind på Facebook-siden af samme navn. Her kommer de tættere på Frederikshavn og kan møde virkelighedens karakterer og den særlige DNA, som Norskovs forfatter Dunja Gry Jensen forelskede sig i og lod sig inspirere af.
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));
Kære ven...Frederikshavn er byen bag TV 2 Danmarks nye politidrama ’Norskov’. Vi vil her på siden præsentere dig for...
Posted by Frederikshavn - byen bag Norskov on Friday, September 18, 2015
Det er Frederikshavn Havn, der har taget initiativ til indsatsen, som også støttes af Orskov Yard, Uggerhøj Biler, Frederikshavn Maritime Erhvervspark og Nordjyske Bank.
- Det er første gang, at en by er med til at spille hovedrollen i en tv-serie. Det retter danskernes og udlandets blik mod Frederikshavn, hvis vi formår at udnytte denne unikke mulighed. Vi har fået en mikrofon, som vi nu vil bruge til at fortælle, hvad vi kan, vil og står for. Udvidelsen af Frederikshavn Havn til 570 mio. kroner er en af de hidtil største anlægsinvesteringer i Nordjylland og et tydeligt eksempel på, at vi er en by på vej frem, siger Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør Frederikshavn Havn.
Borgmester Birgit S. Hansen (Soc.dem.) håber og tror på, at serien og den lokale indsats kan give et positivt spin off til byen.
- Vi har en klar politisk ambition om at gøre det synligt, at her er muligheder for virksomheder og for mennesker. Den synlighed er vi fælles om at skabe med det formål at tiltrække investorer, virksomheder og nye borgere. Jeg er derfor rigtig glad for, at erhvervslivet har grebet stafetten. Kommer vi i mål, er der virkelig noget at hente for os, udtaler borgmester Birgit S. Hansen.
Norskov har premiere på TV 2 mandag kl. 20.00. TV2 Nord sender samme aften direkte fra premierefesten i Nordjylland LIVE.