Frederikshavn: Status efter regnen

Situationen i Frederikshavn er ved at være under kontrol, og de spærrede veje kan snart åbnes.

Søndag morgen indstillede beredskabet i Frederikshavn pumpearbejdet på Skagensvej ved Elling, og halv 9 blev vejen undersøgt for, om den er farbar.

- Det går fremad. Vandstanden i åen er faldende, og vi håber på at kunne lukke Skagensvej op klokken 12. Dog er der stadig nogle af de mindre veje, der er spærret, siger Bo Isaksen, der er indsatsleder ved Frederikshavns beredskabscenter.

Han oplyser, at vandstanden i åen er faldet så meget, at de godt kan klare det, hvis der kommer mere regn. Dog ikke hvis det bliver 100 ml, som i torsdags.


Seneste nyt

fra Nordjylland