Frikirke hænger nisse i galge

"Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen". Sådan lyder budskabet fra Løkken Frikirke, der har hængt en nisse i en galge.

Det skriver Nordjyske.dk.

Det er ikke første gang frikirken viser deres had mod nisser.
For et par år siden optrådte Jon Knudsen både i aviser og tv med sit synspunkt: At nisser er dæmoner, og som sådan vederstyggelige, og derfor skal man ikke blande dem ind i fejringen af den kristne julefest.
 
Præsten Jon Knudsen står ved sine holdninger og har i år valgt at sende et utvetydigt signal til sine medborgere i form af en julemand, der hænger i en galge ved frikirkens gavl. Frem for nisser ønsker Jon Knudsen, at julepynt skal bestå af kristne symboler som engle og hjerter.

På frikirkens hjemmeside kan man på linket www.nisseinfo.dk læse mere om frikirkens holdning til nisserne og deres dæmoniske væsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland