Frønse Cup har jubilæum

Det indendørs fodboldstævne i Østervrå bliver afholdt for tyvende gang. Ifølge arrangøren har de mange frivillige en stor del af æren for, at traditionen lever endnu.

Omkring 200 hold fra Nordjylland har meldt sig til årets stævne, som finder sted i denne weekend og den næste.

- Endnu flere ville gerne have været med, men vi har sagt nej til omkring 15-20 hold. Simpelthen fordi der ikke er plads til flere, siger arrangør Søren Kiil.

Frønse Cup går helt tilbage til 1992 , og de sidste fem år har interessen været særligt massiv, hvor klubber har stået på venteliste for at spille med. 

Én gruppe mennesker har en speciel andel i succesen.

- Vi må sige, at uden de mange frivillige - i år har vi haft 125 - der ville vi ikke kunne have magtet så stor en begivenhed, siger Søren Kiil.

Rita Mathiasen fra Østervrå er til daglig salgsassistent, men for hende har det været helt naturligt at bakke op om traditionen som frivillig.

- Det betyder meget for byen, at de arrangementer, der er, forløber godt. Det giver jo både stævnet og området et godt ry, siger hun.


Seneste nyt

fra Nordjylland