Hættemåger og splitterner
På øgruppen Hirsholmene øst for Frederikshavn, er Skov- og Naturstyrelsen gået i aktion for at hjælpe hættemåger og splitterner, som er truet på livet af de store måger svartbag og sølvmåge.

De store æder de små
Gennem årene har svartbage og sølvmåger fortrængt en stor del af hættemågerne og splitternerne, som nu kun yngler på én af de otte øer, der udgør Hirsholmene. Og det er den gamle historie om de store, der æder de små, siger vildtkonsulent Peter Have til nyhedsbrevet Skov og Natur.

Svartbagen kan sluge en unge
- Svartbagen kan blive fire-fem gange så stor som en hættemåge. Den kan rent faktisk sluge en hættemåge- eller splitterneunge på størrelse med en knytnæve i én mundfuld. Og en sølvmåge er alene på grund af sin størrelse en trussel mod både splitterne og hættemåger, siger Peter Have.

Fuglebeskyttelsesområde
Hirsholmene er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde. Derfor skal myndighederne gribe ind, hvis enkelte af de særligt sårbare fuglearter kommer under pres. Og det har Skov- og Naturstyrelsen gjort i foråret, hvor skovarbejdere er gået til angreb på uønsket plantevækst som tagrør, rynket rose og selvsåede buske.
Derved får de trængte fugle nemlig mere plads og bedre muligheder for at yngle.

Strategi for regulering af mågerne
Samtidig har styrelsen i Nordjylland sammen med Danmarks Miljøundersøgelser og Zoologisk Museum lagt en strategi for at regulere de store måger på Hirsholmene. Blandt andet er der brugt fælder for at tynde ud i bestanden af svartbag og sølvmåge. Og det har virket.

Flere hættemåger
- Allerede få dage efter at de første store måger var fjernet, blev den ledige plads indtaget af hættemågerne, og meget tyder på, at der yngler næsten dobbelt så mange hættemåger og splitterner som i fjor.
Vi er nu oppe på cirka 9000 voksne hættemåger og knap 4000 voksne splitterner, siger Peter Have.
Han understreger, at der er store naturlige udsving i bestandenes størrelse fra år til år.

Øerne er fredet
Skov- og Naturstyrelsen fortsætter indsatsen på Hirsholmene mindst fire år endnu. Øerne har siden 1930'erne været et fredet, videnskabeligt naturområde, der skulle have lov at udvikle sig uden menneskelig indgriben.
Men da de mindre arter kom under voldsomt pres fra de store, forelagde styrelsen sagen for miljøministerens Vildtforvaltningsråd og fik opbakning til at gribe ind i fuglekrigen.