Fuld mand sprang ud fra Limfjordsbroen

En beruset 20-årig mand sprang ud fra Limfjordsbroen fredag formiddag. Det er anden gang på en uge, at personer springer ud fra broen.

Ved 10-tiden fredag formiddag hoppede en 20-årig beruset mand ned fra Limfjordsbroen i Aalborg. Beredskabscenter Aalborg blev tilkaldt, men den unge mand var i god behold og svømmede selv i land igen.

Den unge mand kan dog se frem til en bøde på omkring 2000 kroner for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Det er anden gang i denne uge, at personer springer ud fra Limfjordsbroen Også tidligt søndag morgen sprang to unge mænd også ud fra broen, der er cirka ni meter høj.


Seneste nyt

fra Nordjylland