Fyrede slagteriarbejdere endte i kæmpeslagsmål

Slagteriarbejdere fra det lukkede slagteri Tican endte i slagsmål på et værtshus i Fjerritslev efter deres sidste dag på slagteriet.

Det gik hedt for sig, da slagteriarbejderne fra det lukkede slagteri Tican i Fjerritslev fredag drak gravøl efter deres sidste dag på jobbet. Slagteriarbejderne var nemlig indblandet i et større slagsmål på et værtshus i Fjerritslev.

- Vi får klokken 18.13 en melding om et større slagsmål. Der er omkring 20 mand indblandet i slagsmålet på værtshuset i Fjerritslev, hvor stole, borde og billeder flyver om ørerne på folk, siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.

De tre patruljer på stedet blev enige med værtshusets ejer om at lukke stedet for at få dæmpet gemytterne. En person blev anholdt.


Seneste nyt

fra Nordjylland