Fyringsforlig

 Fyringsforlig

Aalborg Kommune og pædagogernes fagforening, BUPL, har indgået forlig i sagen om en pædagogstuderende, der blev bortvist, fordi hun låste et barn inde, fortæller DR Nordjylland.

Fagforeningen finder det urimeligt at bortvise den
pædagogstuderende, fordi hun i en tilspidset konflikt mellem to drenge på en daginstitution i Aalborg, låste den ene inde - angiveligt i under et minut.

Fagforeningen truede med retssag, men parterne er blevet enige om et forlig, der betyder, at kommunen betaler 20.000 kroner ifratrædelsesgodtgørelse - beregnet på baggrund af
opsigelsesvarslet.

- Vi har forligt os på grund af menneskelilge hensyn, og også fordi vi synes, vi har fået fornuftig ordning, siger BUPLs advokat Michael Berner.
Det står ikke direkte i aftalen, at kommunen handlede forkert ved at bortvise den pædagogstuderende, men sådan skal aftalen forstås, siger han:
- Det ligger inddirekte i det, når der bliver udbetalt en
fratrædelsesgodtgørelse til medlemmet, siger han.
Den pædagogstuderende har siden fundet en praktikplads i en anden kommune.


Seneste nyt

fra Nordjylland