LIGE NU:

Gadeidræt i Nordjylland får milliontilskud

Med shows, workshops og turneringer vil gadeidrætsgrene komme i nærkontakt med den nordjyske asfalt i 2019.

Skateboards, gadefodbold og parkour det er nogle af de discipliner, der er en del af gadeidrætten. En donation fra Trygfonden skal udbrede gadeidrætten til hele Nordjylland med projektet Street Attack Tour. Målet er at børn og unge kan blive inspireret til en fritid med mere bevægelse. 

- Udover at få mere bevægelse ind i hverdagen vil projektet helt sikkert også skabe nye gode fællesskaber, så Street Attack er på alle måder et projekt i TrygFondens ånd, og vi glæder os til at følge indsatsen, siger Niels Jørgen Jensen, repræsentant i TrygFondens regionale råd i Region Nordjylland.

quote Udover at få mere bevægelse ind i hverdagen vil projektet helt sikkert også skabe nye gode fællesskaber

- Niels Jørgen Jensen, TrygFondens regionale råd

Projektet skal engagere 4.500 nordjyske børn og unge i gadeidræt. Derudover vil 500 børn få kurser, der giver dem flere og bedre færdigheder i netop deres disciplin. Projektets slagskib er store events, hvor Street Attack Tour turnerer rundt til de enkelte kommuner. Her bliver der masser af gadeidrætsaktiviteter, hvor børn og unge får mulighed for at se og deltage i workshops, shows og turneringer.

Projektet er et samarbejde mellem DGI Nordjylland og de nordjyske kommuner, der nu har fået mere end 1 million kroner i støtte fra Trygfonden. 

- Vi har svært ved at få armene ned, og jeg tror, vores samarbejdspartnere i kommunerne har det på samme måde. Mens vi har udviklet ideerne bag Street Attack Tour, har vi følt, at vi havde fat i et rigtig godt og holdbart koncept. Men da det også er en temmelig ny og anderledes idé, har vi været spændte på, hvordan andre ville se på det hele. Og det er helt fantastisk, at TrygFonden vil støtte os, siger Palle Fogh, formand for DGI Nordjylland.

Hele projektet skal strække sig over tre år, men selve street attack turen skal efter planen afvikles i 2019. 

Fakta om Street Attack

 

jj

Her er overblikket: Det genåbner onsdag

fisk

Corona hos Thorfisk: Fabrikken midlertidig lukket ned

tog

play Farvel til direkte tog til Vendsyssel vækker kritik: - Vi har lige så meget ret til landsdækkende transport

120417 værtshus øl

play Barer og værtshuse genåbner: - Jeg glæder mig ekstremt

jj

Her er overblikket: Det genåbner onsdag

fisk

Corona hos Thorfisk: Fabrikken midlertidig lukket ned

Til forsiden

Til forsiden