Gæster i Aalborg Zoo evakueret

Omkring klokken 16 opdagede Aalborg Zoos aftenvagt, at den 7-årige chimpanseunge Frederik var sluppet over vandgraven ved hjælp af en bøgegren, som på grund af blæsten var tynget ned.

Da det ikke umiddelbart kunne lykkes Frederik at komme tilbage til anlægget, søgte Frederiks mor Jutta ud til ham via samme gren.

Publikum blev hurtigt evakueret uden dramatik til Zoos butik og Bistro, hvorefter en af Zoos skytter bedøvede chimpanserne. Begge chimpanser blev båret tilbage. Aktionen varede ca 1 time og alt forløb planmæssigt.


Seneste nyt

fra Nordjylland