Gais bekræfter: Magnus Pehrsson i Aalborg

Den svenske træner Magnus Pehrsson var i Aalborg i weekenden. Her mødtes han med repræsentanter for AaB. Det skriver Gais, hvor Magnus Pehrsson er træner.

Magnus Pehrsson har været i Aalborg
Der kommer mere og mere kød på historien om Magnus Pehrsson som ny træner i AaB.

Gais.se
Trænerens nuværende klub, Gais skriver på sin hjemmeside, at Magnus Pehrsson har været i Aalborg for at tale med AaB:Gais.se skriver:
Magnus Pehrsson har under helgen varit i Ålborg, Danmark. Han har träffat representanter från föreningen. Ålborg har ännu inte tagit någon kontakt med GAIS.

Melder ud i denne uge
Det tyder på, at der nu er skrevet kontrakt med Magnus Pehrsson, som ny AaB-træner.
AaB har fortalt vidt og bredt, at de vil melde ud om ny træner inden udgangen af november måned.

Champions League
Det skyldes sandsynligvis, at klubben gerne vil have ro til at koncentrere sig om det vigtige opgør mod Celtic i Champions League.
Kampen afvikles tirsdag aften, og afgør hvem af holdene der kvalificerer sig til UEFA-cup'en.
Hvis AaB vinder, er de helt sikre på videre avancement.

Allan Kuhn uden nederlag
AaB fyrede for en måned siden deres cheftræner Bruce Rioch. Derefter udnævntes den assisterende træner Allan Kuhn, som midlertidig cheftræner. Allan Kuhn har gjort det rigtig godt som cheftræner. AaB har ikke tabt med Allan Kuhn som cheftræner, og holdet er rykket væk fra nedrykningspladserne i superligaen.
Desuden har de kvalificeret sig til semifinalen i pokalturneringen, og de står med gode muligheder for videre avancement i Champions League.

To cheftrænere i AaB
Det kan vise sig, at blive svært for Allan Kuhn, at vende tilbage i rollen som assisterende træner.
Derfor spekuleres der i, om AaB har to cheftrænere i tankerne med Magnus Pehrsson og Allan Kuhn.

Magnus Pehrsson mangler erfaring
Magnus Pehrsson har ikke meget trænererfaring på højt niveau. Han er 32 år, og har trænet to sæsoner i den næstbedste række i Sverige, foruden et enkelt år i Allsvenskan med Gais.


Seneste nyt

fra Nordjylland