Galleri: Menneske-mylder til Tall Ships Races i Aalborg

Tall Ships Races i Aalborg blev officielt indviet lørdag klokken 17, og folkefesten er nu for alvor igang. Se billeder fra havnefronten i Aalborg.

Folkefesten i Aalborg er nu officielt i gang.

Klokken 17 åbnede Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen officielt The Tall Ships Races 2015 og tre dages folkefest, der sluttes mandag med et enormt festfyrværkeri, er undervejs.

TV2 Nord sender lørdag, søndag og mandag 45 minutters direkte fjernsyn fra festen. Vi har bygget os et lille studie på skoleskibet Georg Stages forreste dæk, og herfra styrer Morten Pedholt slagets gang.

I løbet af dagen har vi lavet indslag fra de vigtigste, sjoveste og flotteste begivenheder til Tall Ships Races, og dem deler vi naturligvis med jer.

Ovenfor kan I se et udpluk af billeder fra folkefesten og selve udsendelsen kan I se klokken 19.45 - lige efter nyhederne. Husk, at man kun kan se hele udsendelsen, hvis man tænder for TV2 Nord Salto eller kigger med på vores LIVESTREAM.


Seneste nyt

fra Nordjylland