Går sammen i valgforbund

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har indgået valgforbund i Jammerbugt Kommune til kommunalvalget i troen på at vælte siddende borgmester.

Der er tale om et såkaldt "teknisk valgforbund", så det ændrer ikke ved, der fortsat er tale om tre selvstændige partier med hver sit valgprogram.

Men fælles for dem er, at de går efter at få væltet siddende borgmester, Venstres Mogens Gade.

Ved valget i 2009 fik Socialdemokraterne 11 mandater og SF to, hvorimod Enhedslisten ikke opstillede. Med Enhedslistens store fremgang på landsplan, forventer partiet også et godt kommunalvalg.

Der er kommunalvalg den 19. november.


Seneste nyt

fra Nordjylland