Gavekort og elektronik står øverst på ønskesedlen
Foto: Arkiv
Julen står for døren, og med den følger julegaveræset. I år er det gavekort og elektronik, der topper danskernes ønskesedler.
Kvinder vil have sko, parfume og smykker, mens mænd håber, at der ligger elektronik, penge eller værktøj under juletræet. Det kommer nok ikke som den store overraskelse, hvad kønnene hver især ønsker sig til jul.
En undersøgelse fra pris- og forbrugertjenesten PriceRunner viser dog, at kvinderne gerne selv vil bestemme, hvad de får til jul. Derfor topper gavekort kvindernes ønskeseddel.
- Vi ser det samme mønster i år som sidste år. Topscorer hos kvinderne er gavekortet. De vil helst selv købe lige netop den ting, som de ønsker sig. Det er mest kvinderne, der vil have gavekort - sikkert fordi de ved, at manden altid køber det forkerte, siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.
Hos mændene hitter de hårde pakker. I år vil de fleste gerne finde en tablet under træet, men tøj og sko kan også bruges. Køkkenudstyr vinder indpas på listen hos både mænd og kvinder, og det kan ifølge Martin Andersen skyldes de mange bage- og madprogrammer i fjernsynet.
Top-15 over kvindernes juleønsker ser således ud:
1. Gavekort til shopping
2. Tøj og sko
3. Parfume og makeup
4. Gavekort til underholdning/rejser
5. Bolig, dekoration og indretning
6. Smykker
7. Penge
8. Bøger
9. Køkkenudstyr
10. Computere (Laptop og tablet)
11. Mobiltelefon
12. Undertøj
13. Motionsudstyr og træningstøj
14. Film (DVD og Blu-Ray)
15. Foto og videokamera
Mændene ønsker sig følgende til jul:
1. Computere (Laptop og tablet)
2. Penge
3. Spil til computer og konsoller
4. Mobiltelefon
5. Tøj og sko
6. Gavekort til underholdning/rejser
7. Spillekonsoller (Playstation, Nintendo, Xbox)
8. Lyd (Hjemmebio,højttalere,hovedtelefoner)
9. Gavekort til shopping
10. Billede (TV og Bluray-afspiller)
11. Foto og videokamera
12. Værktøj
13. Motionsudstyr og træningstøj
14. Film (DVD og Blu-Ray)
15. Køkkenudstyr