Gift på Aalborg Stadion: Godt scoret
Webclip på tv2nord.dk
For første gang nogensinde sagde et par torsdag ja til hinanden og blev viet på Aalborg Stadion.
Vestribunen - tribunen på Aalborg Stadion hvor fans råber højt i både medgang og modgang - var torsdag ramme om vielsen mellem den 33-årige fængselsbetjent Bo Trige og den 24-årige studerende Rebekka Bach Dam Kristensen.
Sammen har de i flere år fulgt AaB når det gik godt og når det gik skidt.
- Det er et godt symbol på parforholdet, at nogen gange går det godt og nogen går det skidt. Men man hænger jo ved alligevel.
Præsten Lene Bentsen forestår normalt sine vielser i kirken, men at komme ud af de vante rammer, kan også sagtens gå.
- Jeg har det fint med at være her i dag, og jeg tænker at det er et stadion med åben himmel, og der er stille her i dag og en højtidelighed som i et kirkerum, siger hun.
Der er for få måneder siden blevet åbnet op for at præster i hele landet kan forestå vielser udenfor kirken. Det sker som led i et toårigt forsøg, men betyder det så at vi vil se amerikanske tilstande i Danmark?
Se indslaget ovenfor hvor præst Trine Gjørtz fortæller hvorfor hun synes, det er en god idé med vielser udenfor kirken og hvor hendes grænse går.