Foto: Michael Schmidt Thomsen

Glatføre skabte flere solouheld onsdag morgen

Nordjyllands Politi har onsdag morgen registreret tre solouheld rundt i regionen.

Glatte veje har onsdag morgen skabt problemer for flere bilister rundt på de nordjyske veje.

I alt har Nordjyllands Politi registreret tre solouheld. Ingen er dog kommet til skade.

I alle tilfælde var glatføre årsagen til uheldene. Det siger vagtchef Bent Højgaard.

Uheldene skete ved Tingskoven ved Fjerritslev, Ådalsmotorvejen ved Aalborg og motorvejen ved Brønderslev.