Godt håndværk under lup
30 unge håndværkere dyster i Regionsmesterskaberne i Godt Håndværk på EUC i Hjørring
Alle VVS-, murer-, bygningsmaler-, bygningssnedker-, tømrer-, anlægsstruktør og bygningsstruktør-lærlingene får en opgave, som skal løses i løbet af 12 timer.
Eksemplevis skal de unge tømrere bygge et karnap-tag. Vinderne går videre til DM og eventuelt verdensmesterskaberne i Canada.
Danmarksmesterskabet holdes i Herning i forbindelse med messen "Boligdrømme for alle" fra den 24. til den 28. september 2008.
- Formålet med mesterskaberne er at få fagligheden tilbage i uddannelserne, genskabe den faglige stolthed, som, nogle mener, er på vej ud af håndværksfagene. De unge i konkurrencen her skal være en slags rollemodeller for de andre elever, siger faglærer Finn Pedersen, EUC i Hjørring, til TV2/NORD
De unge håndværkere, som er cirka halvvejs i deres uddannelser, har inden regionsmesterskaberne deltaget i skolemesterskaber, eller de er blevet direkte udvalgt.
En dommerkomite, bestående af blandt andet repræsentanter fra de faglige udvalg, skal fredag eftermiddag bedømme elevernes håndværks-kunnen og kåre vinderne.
Se mere fra konkurrencen i udsendelsen fredag aften klokken 19.30.